… for nu er det slut med restriktioner, og om lidt kan vi smide mundbindet og diskodanse til den lyse morgen.
I ventetiden har vi muntret os med lidt tiltrængt omstilling og fornyelse. Det er blevet til spændende nye projekter og alliancer, nyt navn og ikke mindst splinternye lokaler, som bare hungrer efter at lade sig invadere af kunder, samarbejdspartnere og venner af huset.
Som altid glæder vi os til at hjælpe jer med alt fra strategi og koncept til produktion, inklusiv grafisk design, tekst, audio, video og web.
NEUBURG | ZINCKERNAGEL har alle dage været lidt af en “tongue twister”og stavelsesmæssig udfordring – især i mødet med nye bekendtskaber. Derfor skærer vi fedtet fra og går all in på vores kælenavn, NZINCK. Navnet har et musisk schwung, vi hellere end gerne vedkender os, og skiftet signalerer tilmed en ny frisk begyndelse – uden at give køb på vores stolte historie. Og mon ikke forvekslingen med et vist boyband her 20 år efter deres opløsning er til at overse…
Efter mere end 25 år i vores skønne baghus på Frederiksberg Alle 17 blev det tid forandring. Baghuset trængte til en gevaldig overhaling, så i sommer pakkede vi sydfrugterne, traskede 25 m over gården og flyttede ind i forhusets smagfuldt renoverede gemakker.
Vi har haft fuld indflydelse på indretningen fra første spadestik til den mindste detalje, og vi er overordentlig tilfredse med resultatet. Med en hyggelig og hjemlig stemning glæder vi os til at modtage kunder og venner af huset.
I valget af nyt kontor var lydstudiet selvfølgelig afgørende, og det har været en drøm at få lov til at designe og skræddersy det helt fra bunden og til netop de opgaver, vi løser i dag. The Oak Room er beklædt med smukke panelvægge i egetræ, der med et rent nordisk look sikrer den perfekte akustik. Med et formidabelt lysindfald og frit udsyn over Skt. Thomas Plads har vi et af Danmarks – hvis ikke Europas – bedste studier til produktion af speak, musik og podcast. I hvert fald bliver vi valgt af førende internationale spillere til store og ofte tophemmelige lydprojekter med spøjse kodenavne.
Vi er også begejstrede over at kunne meddele, at vi har indgået et nyt partnerskab med nogle af de mest begavede mennesker, vi har mødt på vores vej. Vi har valgt at kalde det TheCltr (The Culture), da forståelse og fortolkning af kulturer er omdrejningspunktet for vores ydelser. Med kontorer i London, Berlin og altså her hos os i København (TheCltr Copenhagen) kan vi tackle store, internationale kunder og projekter, som ellers ville være uden for vores rækkevidde.
Samarbejdet betyder, at vi nu kan tilbyde et internationalt set-up til kunder, der ønsker at ekspandere forretningen ud over landets grænser. Med den konstante tilførsel af inspiration, nye smarte metoder og ikke mindst menneskelige ressourcer kan vi tilbyde en endnu stærkere vifte af kompetencer til at håndtere flere og større opgaver.
I TheCltr har vi allerede etableret en blomstrende kundeliste, der giver håb om, at vi inden alt for længe kan åbne kontorer i nye, spændende markeder.
Læs mere om TheCltr her